Avocadoen > Hel kylling med citron og hele hvidløg

Hel kylling med cit­ron og hele hvidløg

Helstegt kylling med hele hvidløg, limequat (citrus) og rosmarin.

På Sicilien fik vi den lækreste kylling med cit­ron og hvidløg. Det var så godt, og jeg har lavet kylling med cit­ron og hele hvidløg flere gange, siden vi kom hjem fra Ital­ien. Ret­ten må hed­de noget i ret­ning af ‘pol­lo al limone e aglio’ på italiensk.

Vi fik kylling med cit­ron og hvidløg fra en lille biks i Tau­r­mi­na på Sicilien, hvor de sol­gte ital­ien­sk take away. Kokken, som i øvrigt viste sig at tale glim­rende dan­sk, for­di han havde boet i Køben­havn, stegte kyllingerne på rotis­seri og over­hældte dem derefter med den lækreste hvidløgs-citron-olie.

Spatch­cocked kylling i ovn

Her er min opskrift på den ital­ienske ret. En hel kylling steges i ovnen sam­men med cit­ron­både , ros­marin og hele hvidløg. Det bliv­er så lækkert og mørt.

Da vi ikke har rotis­seri, har jeg val­gt at “spatch­cocke” kyllin­gen i ovnen. Nogle kalder det også som­merfuglekylling eller but­ter­fly kylling. Her flækker man kylling og trykker den flad, så den fylder det meste af en bagerist. På den måde bliv­er den lidt hur­tigere færdig, og man får en både saftig og mør kylling. Spatch­cock bety­der noget i ret­ning af dis­patch­ing the cock – alt­så at eks­pedere hanen. Stege­ti­den for en hel spatch­cocked kylling, er 50–60 min­ut­ter alt efter størrelse. 

I denne opskrift kan jeg godt lide at bruge en særlig cit­rusfrugt i stedet for cit­ron, nem­lig lime­quat – når det er muligt at få lime­quat. Nogle gange hed­der de også cit­ron-snacks. Lime­quat er en kryd­sning mellem lime og kumquat, og det gode ved denne lille gule cit­rusfrugt er, at man kan spise skrællen. Den er ikke så sej og lidt mere sødlig end skrællen på cit­ron. Det gør den ekstra egnet til denne ret, for så kan man spise hele frugten. Se i øvrigt andre opskrifter med lime­quat her.

Lækre karamel­lis­erede hvidøg

Kylling og cit­rusfrugt sup­pleres af hvidløg i rigelige mængder – til fire per­son­er bereg­nes to hele hvidløg. Hvidlø­gene skal halveres og steges i ovnen sam­men med kylling og cit­ron, hvilket giv­er de mest vels­ma­gende, karamel­lis­erede hvidløgs­fed. Og så har jeg val­gt at give cit­ron og hvidløg følgeskab af ros­marin – en velk­endt og rigtig god kom­bi. Under kyllin­gen kan man lægge broc­coli og bøn­ner, som får saft og kraft fra kyllin­gen, så de bliv­er uovertruf­fent lækre. Rosenkål eller peber­frugt er også gode grøntsager at lægge under kyllingen. 

Er der nogen i fam­i­lien (børn), der har brug for flere kul­hy­drater, end der er i denne ret, kan man lægge kartofler i både ind sam­men med grøntsagerne. Det giv­er de bed­ste ovn­stegte kartofler, man kan få. Kartofler er fulde af stivelse, så ønsker du at undgå stivelse eller kul­hy­drater, er det ikke kartofler, du skal lægge under kyllingen. 

Vi laver ofte avo­cadocreme til kylling. Det er super­lækkert og nemt at lave, og avo­ca­do pass­er virke­lig godt til kylling. Hvis du vil have en anden form for dyp­pelse til kyllin­gen, så prøv med denne hjem­melavede pesto. Her kan man bruge nogle af de bagte hvidløgs­fed til pestoen. Det giv­er en super­lækker og lidt mere mild pesto.

Hel kylling i ovn

Lækker mør kylling med cit­rus, hvidløg og ros­marin. Kyllin­gen er spatch­cocked, hvilket gør, at den bliv­er hur­tigere og mere jævnt færdig.
Forb. tid15 min­ut­ter
Tilb. tid55 min­ut­ter
Sam­let tid1 time 10 min­ut­ter
Ret: Hov­e­dret
Køkken: Ital­ien­sk
Diæt: Dia­betesven­lig
Antal: 4 per­son­er
For­fat­ter: Avocadoen.dk

Ingre­di­enser

  • 1 hel kylling
  • 1 broc­coli
  • 2 økol­o­giske cit­roner eller 4 limequatter
  • 1 pose bøn­ner
  • 2 hele hvidløg
  • 6 kviste ros­marin
  • Oliveno­lie
  • Salt og peber

Tilbe­hør:

  • Grøn salat
  • Olie-eddike-dress­ing

Sådan gør du

  • Tænd ovnene på 220 grad­er almin­delig ovn.
  • Læg kyllin­gen på et skære­bræt med bryst­si­den nedad.
  • Klip eller skær rygsøjlen ud.
  • Vend kyllin­gen om og tryk den flad.
  • Læg kyllin­gen med skind­si­den opad på en bagerist og spray eller pensl skindet med oliveno­lie. Drys med salt og peber og noget af den friske rosmarin.
  • Skær broc­col­ien i buketter.
  • Skær to hele hvidløg igen­nem, så der åbnes op ind til hvidløgsfeddene.
  • Skære cit­ron eller lime­quat­ter i både. Sørg for at fjerne eventuelle sten.
  • Læg broc­coli, bøn­ner og cit­rusfrugter, ros­marinkviste og de fire halve hvidløg på en bage­plade og spray med lidt olie. Drys lidt salt over.
  • Sæt kyllin­gen i ovnen og bage­pladen med broc­coli nedenunder.
  • Steg i 10 min­ut­ter og skru så ned på 200 grad­er varmluftsovn.
  • Steg videre i 40–50 min­ut­ter til kyllin­gen er mør. Vend for­sigtigt broc­coli og bøn­ner rundt et par gange undervejs.
  • Hold øje med broc­coli , bøn­ner og hvidløg, og tag dem ud, hvis de er færdi­ge før kyllingen.
  • Serv­er kylling med cit­ron­skiverne og lad hver enkelt presse saften fra de stegte cit­ron­både ud over kylling og grøntsager.

Not­er

Serv­er med en grøn salat med olie-eddike-dress­ing.
Tip: Put resterne, som du har klip­pet fra kyllin­gen, i en lille gryde med en gulerod, et lille løg og hvis du har det lidt sel­l­eri eller en stilk blad­sel­leri, 3–4 peberko­rn, salt og et lau­r­bær­blad. Dæk med vand og kog i en times tid. Så har du en lille por­tion bouil­lon til næste gang du har brug for det. 

Tak for­di du kig­ger for­bi her på Avo­ca­doen ❤️. Hvis du kan lide opskriften, må du meget gerne anmelde den ned­er­st på siden ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ .

Du find­er også Avo­ca­doen på Face­book, Insta­gram, Pin­ter­est og YouTube. Har du lyst, kan du tilmelde dig Avo­ca­doens nyheds­brev 🥑. Jeg sender en mail med opskrifter ca. en gang om måneden. 

Lad dig inspirere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften