Spidskålssalat med avocado, feta og blåbær
![Spidskålssalat med feta, rucola, blåbær og avocado](https://www.avocadoen.dk/wp-content/uploads/2023/08/spidskaalssalat_med_feta_avocado_blaabaer_1000x667.jpg)
Dette er nem spidskålssalat med avocado, feta, rucola og blåbær. I stedet for blåbær, kan du bruge æble i tern – det er også godt. Dette er min “go-to” salat, som jeg laver meget ofte. Den er altid god på alle årstider.
Du skal kun bruge cirka en fjerdedel af et spidskålshovede (alt efter størrelse). Se her, hvordan du hurtigt skærer et helt spidskål. Det holder sig op til en uge i køleskabet i en frysepose med en klemme om posen. Du finder flere salater med spidskål her. Jeg kan fx. anbefale brasiliansk salat. Det er verdens smukkeste salat.
Som dressing på spidskålssalaten bruger jeg vinaigrette (olie/eddike-dressing).
Salat med spidskål, avocado feta og blåbær
Ingredienser
- ¼ spidskål der er meget stor forskel på størrelsen afspidskål, så vurder, hvad du synes er passende mængde
- 1 avocado
- 1 håndfuld rucola
- 70 g feta
- 1 håndfuld blåbær (kan erstattes af et æble, hvis blåbær ikke er i sæson)
- vinaigrette se link
Sådan gør du
- Snit spidskålen fint.
- Hæld 3–4 skefulde dressing over spidskålen og vend det rundt. Læg spidskålen i bunden af et fad.
- Læg et par håndfulde rucola ovenpå.
- Skær avocadoen i tern og vend den i en skefuld dressing. Det gør, at den ikke bliver brun. Fordel avocado over salaten.
- Skær feta i tern og drys over salaten.
- Fordel en håndfuld blåbær over salaten.
Se nyeste opskrifter på salat
Tak fordi du kigger forbi her på Avocadoen ❤️. Hvis du kan lide opskriften, må du meget gerne anmelde den nederst på siden ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ .
Du finder også Avocadoen på Facebook, Instagram, Pinterest og YouTube. Har du lyst, kan du tilmelde dig Avocadoens nyhedsbrev 🥑. Jeg sender en mail med opskrifter ca. en gang om måneden.
![Spidskålssalat med avocado, feta, rucola og blåbær.](https://www.avocadoen.dk/wp-content/uploads/2023/08/Spidskaalssalat-800x1200.jpg)