Morgenmadstrifli med friske blommer og chiafrø
Tænk at kunne spise trifli til morgenmad? Det vil jeg mene, at man kan med denne morgenmadstrifli med blommer, yoghurt og nødder. Det er morgenmad uden stivelse og det er morgenmad, der er langt sundere end fx frosties eller hvidt toastbrød.
Morgenmadstriflien er lagt sammen af en blanding af græsk yoghurt og A38. Der er intet tilsat sukker, men yoghurten får søde fra vanilje og banan. Her rører jeg lidt chiafrø i, som giver fibre og mæthed. Som topping bruger jeg blandede nødder, som hakkes groft. Og det er en himmerigsmundfuld. I hvert fald når man bruger de søde, solmodne danske blommer, som vi har i haven.
Kan du lide denne morgenmadstrifli, så tjek også alle mine andre varianter af yoghurt med frugt og nødder.
Morgenmadstrifli med friske blommer og chiafrø
Ingredienser
- 3 spsk. græsk yoghurt
- 6 spsk. A38
- 1 tsk. chiafrø
- ½ banan
- 1 knsp. vanilje
Fyld
- 100 g Blommer 2–4 blommer afhængigt af størrelsen
- 2 spsk. blandede nødder groft hakket
Sådan gør du
- Mos bananen og bland med yoghurt, chia og vanilje.
- Skær blommer i mindre stykker.
- Anret lagvist i et glas hvor du skiftevis lægger blommer, yoghurt og nødder.
Tak fordi du kigger forbi her på Avocadoen 🥑. Husk at du også kan besøge Avocadoen på Facebook, Instagram, Pinterest og YouTube ❤️. Du kan også tilmelde dig Avocadoens nyhedsbrev.