Avocadoen > Rocky road – verdens nemmeste konfekt

Rocky road – ver­dens nemmeste konfekt

Rocky Road egentlig ikke en opskrift på kon­fekt. Det er mere sådan her, du gør af alle dine rester af choko­lade, mar­ci­pan, skum­fiduser eller nød­der, når du har lavet kon­fekt. Det kræver hverken særligt udstyr eller at man er superdygtig til kon­fekt. Det er bare at smelte choko­lade og hælde det over ingre­di­enserne. Det bety­der også, at denne form for kon­fekt er særlig veleg­net til børn. Det sværeste er ven­te­ti­den, når choko­laden skal størkne i køleskabet. 

Så herun­der har jeg blot givet dig en frem­gangsmåde til at lave ‘knas på vejen’, som det kunne hed­de på dan­sk. Fyldet væl­ger du selv. Hvis du vil lave kon­fek­ten på billedet her, skal du bruge hvid choko­lade, pista­cienød­der og skum­fiduser klip­pet i stykker – eller miniskumfiduser.

Jeg kan virke­lig godt lide idéen om restekon­fekt. Det er så godt, at man har noget at bruge de søde ting til, man har tilovers. Og så er denne kon­fekt også altid en over­raskelse, da den vil være vidt forskel­lig fra gang til gang.

Hvad kan man putte i rocky road?

Alt er tilladt, når man laver rocky road, så det er egentlig kun fan­tasien, der sæt­ter grænser. Du tager rester af choko­lade, smelter og hælder i en form sam­men med andre godter. Og på mærke­lig vis kom­mer denne restekon­fekt altid til at se ekstremt lækker og ind­by­dende ud. Det kan fak­tisk ikke gå galt. Som navnet anty­der, skal kon­fek­ten netop være ujævn og med fyld i forskel­lige stør­relser og farv­er. Se forslag til, hvad du kan bruge i rocky road herunder:

Rocky road – ver­dens nemmeste konfekt

I rocky road bruges rester af choko­lade, mar­ci­pan, tør­ret frugt, skum­fiduser eller nød­der. Det kan ikke gå galt og bliv­er ekstremt godt uanset hvad du put­ter i.
Forb. tid5 min­ut­ter
Køletid2 timer
Sam­let tid2 timer 5 min­ut­ter
Ret: Kon­fekt
For­fat­ter: Avocadoen.dk

Ingre­di­enser

  • choko­lade Du kan bruge alle slags – hvid, lys eller mørk

Ideer til rocky road-fyld?

  • Skum­fiduser klip­pet i min­dre stykker eller miniskumfiduser
  • Alle for­mer for nød­der med eller uden salt fx man­dler, has­sel­nød­der, val­nød­der, macadami­anød­der, peanuts, pistacienødder
  • Mar­ci­pan
  • Bløde karameller
  • Blød lakrids
  • Vingum­mi­er
  • Knuste bol­sjer eller bolsjestænger
  • Fran­sk nougat
  • Tør­ret frugt som dadler klip­pet i min­dre stykker eller tranebær
  • Kern­er eller frø fx græskark­ern­er eller solsikkefrø
  • Småk­ager i min­dre stykker

Sådan gør du

  • Læg et stykke bagepa­pir eller perga­ment i en bøtte med tilhørende låg, der pass­er til mæng­den af choko­lade. Du skal have choko­lade nok til, at du kan dække hele formen.
  • Fordel dit fyld i for­men. Større ting som karameller eller skum­fiduser klippes i stykker.
  • Smelt choko­laden (med min­dre den allerede er smeltet) og hæld den over fyldet.
  • Sæt i kølesk­a­bet et par timer
  • Skær kon­fek­ten ud i ujævne stykker.

Andre opskrifter på konfekt

Tak for­di du kig­ger for­bi her på Avo­ca­doen ❤️. Hvis du kan lide opskriften, må du meget gerne anmelde den ned­er­st på siden ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ .

Du find­er også Avo­ca­doen på Face­book, Insta­gram, Pin­ter­est og YouTube. Har du lyst, kan du tilmelde dig Avo­ca­doens nyheds­brev 🥑. Jeg sender en mail med opskrifter ca. en gang om måneden. 

Lad dig inspirere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften