Sellerifritter i ovn
![Sellerifritter i ovn](https://www.avocadoen.dk/wp-content/uploads/2023/11/sellerifritter_.jpg)
Det er nemt at lave sellerifritter i ovn. Jeg skærer selleri ud i stave, vender dem i olivenolie og breder dem ud på en bradepande. Sellerifritter skal have ca. 30 minutter i ovnen
Fritter lavet af selleri har den karakteristiske sellerismag, så denne form for fritter er for dem, der kan lide smagen af selleri. Det kan de færreste børn, så det er nok mest et tilbehør for voksne.
Kartofler er noget af det, jeg savner mest ved at spise mad uden stivelse. Sellerifritter er et godt alternativ til pommes frites, da de kun indeholder 0,37 stivelse pr. 100 g. De er også rimeligt keto-venlige i mindre mængder, da selleri kun indeholder 4,2 g kulhydrat pr. 100 g.
Jeg bruger sellerifritterne til de retter, hvor jeg ellers ville spise pommes frites. De smager godt, men de bliver ikke sprøde som almindelige fritter. Så hvis du forventer sprøde fritter, er det altså ikke denne opskrift, du skal gå med.
Du kan også lave sellerifritter i airfryer. Sellerifritter i ovn bliver akkurat lige så gode, som når du laver den i airfryer, men det er lidt nemmere at ryste dem rundt i airfryeren. I ovnen skal man være lidt forsigtig, når man vender rundt i dem.
Brug fx sellerifritter som tilbehør til gryderetter som vegetarisk stroganoff med portobellosvape.
Skal du bruge en dip til dine sellerifritter, så prøv fx avocadobearnaise,haydari med grillet peberfrugt eller tatarsauce med krydderurter og kapers.
Sellerifritter i ovn
Ingredienser
- 1 selleri (2, hvis det er små selleriknolde)
- 2 spsk. olivenolie
- Salt
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 230 grader almindelig ovn.
- Skære toppen og bunden af sellerien.
- Skær skrællen af hele vejen rundt.
- Vask sellerien – og skærebrættet.
- Skær sellerien i skiver, der er ca. 1 cm tykke.
- Skære hver skive i stave på 1 cm. Er knolden meget stor, kan sellerifritterne deles i to.
- Læg sellerifritterne på en bageplade med bagepapir.
- Læg sellerifritterne på en bageplade med bagepapir og vend dem i olivenolie.
- Bag dem i ovnen i ca. 30 minutter. Rør rundt et par gange undervejs.
Se nyeste opskrifter på tilbehør uden stivelse
Tak fordi du kigger forbi her på Avocadoen ❤️. Hvis du kan lide opskriften, må du meget gerne anmelde den nederst på siden ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ .
Du finder også Avocadoen på Facebook, Instagram, Pinterest og YouTube. Har du lyst, kan du tilmelde dig Avocadoens nyhedsbrev 🥑. Jeg sender en mail med opskrifter ca. en gang om måneden.
Knoldselleri er rig på stivelse og fibre, så det er misvisende at skrive at den er fri for stivelse. Efter undersøgelse af stivelse i knoldselleri ser jeg dog er der er 4g kulhydrat pr. 100g, så den kan gå ind under KETO. Dog skal der ikke så meget til, før man når 100 g af denne skønne rodfrugt 🙂
Hej Tanja.
Tak for kommentaren 😀. Og ja, jeg synes også, at selleri er en skøn grøntsag. Du har ret i, at knoldselleri ikke er helt fri for stivelse, men det er meget meget lidt, idet der er 0,37 gram pr. 100 g (husk at stivelse og kulhydrater ikke er det samme). For mig er stivelsesindholdet så lavt i selleri, at det er ubetydeligt – 1/3 af, hvad der er i grønne bønner og langt mindre end i kartofler med 16,7 g, som jo typisk er den grøntsag, man laver pommes frites af. Jeg kan dog godt se, at formuleringen kan skabe forvirring, så jeg vil præcisere det i teksten. Tak fordi du gjorde opmærksom på det.
Mange hilsner
Susanne