Avocadoen > Hvad kan man lave med kondenseret mælk?

Hvad kan man lave med kon­denseret mælk?

Kondenseret mælk hældes op i en skål

Kon­denseret mælk kan bruges i alt fra kaffe til kager, karameller og is. Med sådan en dåse kan man lave mange søde og som regel meget nemme opskrifter. Det fan­tastiske ved kon­denseret mælk er selvføl­gelig mest af alt karamels­ma­gen og den søde, tykke cremede kon­sis­tens. Men det trækker også op, at det er så nemt at bruge. Is og hjem­melavede karameller med kon­denseret mælk får en rigtig god kon­sis­tens, og man kan fx lave is uden ismask­ine og koge karamelsovs, som ikke bliv­er hård eller bræn­der på.

Fak­tisk er Avo­ca­doens abso­lut mest pop­ulære opskrift med kon­denseret mælk. Det er en brown­ie med et lag karamel i midten, og dette lag af blød karamel spiller helt sikkert med til at gøre den så lækker. Men den er ikke den eneste opskrift. Også 10-min­ut­ters karameller med kon­denseret mælk lig­ger ret lunt på Avo­ca­doens top-10. Det er ikke så mærke­ligt, for karamellerne er nemme og hur­tige at lave, og smager helt vildt godt.

Hvad er kon­denseret mælk og hvilke typer find­es der?

  1. Kon­denseret mælk er komælk, der er kogt ind sam­men med sukker, alt­så en slags sødet kon­cen­tr­eret mælk. 
  2. Der find­es en vari­ant med kokos­mælk, dvs. uden lak­tose som også kan bruges som veg­an­sk alternativ.
  3. Dulce de leche er kon­denseret mælk, der er kogt så længe, at den er blevet til karamel. Man man selv lave dulce de leche, men man skal ikke koge karamel direk­te i dåsen, da den kan fri­give skadelige stoffer.
  4. Ind­kogt mælk uden sukker hed­der evap­or­eret mælk.

Med min­dre, der står andet i opskrifterne her på Avo­ca­doen, er det den almin­delige søde kon­denserede komælk med tilsat sukker, som bruges. Af en eller anden grund er der kun 397 g i en dåse. Så når der står en halv dåse, er det reelt 198,5 gram. Lidt uprak­tisk, men så tæt på, at jeg synes, det er i orden at runde op til enten 400 eller 200 g.

Hvad kan man lave med 1/2 dåse kon­denseret mælk

Nogle gange får man 1/2 dåse i over­skud. Her får du inspi­ra­tion til opskrifter med en halv dåse kon­denseret mælk – der er fak­tisk mange ting, som man kan bruge den halve dåse til – se bare her:

1
Karameller med kondenseret mælk lavet på 10 minutter i mikroovn
10-min­ut­ters karameller med kon­denseret mælk
10-min­ut­ter karameller med kon­denseret mælk er fuld­stændigt uimod­ståelige vanil­jekarameller, som du kan koge på 10 min­ut­ter i mikroov­nen. Nemt hjem­melavet slik. 
Check out this recipe
2
Kokostoppe i airfryer med kondenseret mælk
Kokostoppe i air­fry­er – nem opskrift med kon­denseret mælk
Kokostoppe i air­fry­er er ubetinget ver­dens hur­tig­ste. De min­der en hel del om kokos­makro­ner uden æg og kan laves af to ingre­di­enser, kon­denseret mælk og kokos. 
Check out this recipe
3
Nutellakuber - chokoladekonfekt
Nutel­laku­ber – opskrift på nem konfekt
Nutel­laku­ber er uimod­ståelig kon­fekt med choko­lade og nutel­la. Choko­ladestykkerne består af blødt fyld, der smelter på tun­gen, omgivet af to lag sprød chokolade.
Se opskriften på nutellakuber
4
Fad med hjemmelavet fudge
Famous fudge – opskrift på hjem­melavet fudge
Famous fudge er en amerikan­sk opskrift på hjem­melavet fudge med choko­lade, kon­denseret mælk og skum­fiduser. Karamellerne er så bløde, at de smelter på tungen. 
Check out this recipe
5
Islagkage med æbleis og marcipan
Islagk­age med æbleis og marcipan
Islagk­age med man­del­bund, æbleis og mar­ci­pan er et hit som dessert til gæster, da den laves på forhånd. Æbleisen bliv­er blød og cremet helt uden ismaskine.
Gå til opskriften på islagk­age med æbleis
6
Avocadoen har både opskrifter med og uden avocado, men altid uden mel, korn, gryn og bælgfrugter.
Avo­ca­dos­mooth­ie
Avo­ca­dos­mooth­ie er sød, frisk og cremet med den lækre smag af avo­ca­do og en fin lyseg­røn farve. Denne er lavet med lime og kon­denseret mælk.
Check out this recipe

Flere opskrifter

7
Brownie med chokolade og et lag af karamel i midten.
Brown­ie med karamel uden mel
Ver­dens bed­ste brown­ie uden mel med karamel i midten. Denne kage med choko­lade og kon­denseret mælk er gluten­fri, efter­som den er bagt uden mel.
Check out this recipe
8
Avocadois med lime og pistacienødder
Avo­cadois
Denne avo­cadois får helt af sig selv en cremet og blød kon­sis­tens. Isen har en delikate smag og den smukkeste lyseg­rønne farve.
Check out this recipe

Tak for­di du kig­ger for­bi her på Avo­ca­doen 🥑. Husk at du også kan besøge Avo­ca­doen på Face­book, Insta­gram, Pin­ter­est og YouTube ❤️. Du kan også tilmelde dig Avo­ca­doens nyheds­brev.

Lad dig inspirere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *