Avocadoen > Chiamisu – sund tiramisu

Chi­amisu – sund tiramisu

Chiamisu (chiagrød ala tiramisu) med kako, banan og blåbær

Kan du lide den ital­ienske dessert tiramisu, kan du sikkert også lide denne chi­amisu. Chi­amisu er en sund dessert – en sund ver­sion af tiramisu. Lav den, hvis du er lækker­sul­ten, men stadig gerne vil spise sundt. Du får en lækker dessert af sunde ingre­di­enser, helt uden sukker.

Chi­amisu er lavet af chi­a­grød med græsk yoghurt, espres­so, kakaop­ul­ver og kakaonibs. Når jeg laver den som en sund dessert, er den ikke meget sød, men den smager dejligt og ikke for stærkt af kaffe. Jeg bruger et dobbelt espres­soshot, men man kan sagtens bruge instant kaffe i stedet. Og man kan selvføl­gelig også bruge min­dre stærk kaffe. Men uanset hvad, er Chi­amisu ganske sikkert ikke for børn eller andre, der ikke bry­der sig om kaffe. 

Kakaonibs er knuste kakaobøn­ner, og de er let bitre som rent kakaop­ul­ver også er. Men de smager godt af kakao og er sprøde og knasende og rigtig gode på chi­a­grø­den. Kakaonibs er ret fiber­holdige, så sam­men med chi­afrø gør de lige denne dessert en tak sun­dere og mere mættende.

Jeg forsøder chi­a­grø­den med mod­en banan og blåbær. Man kan også spise den uden, men den har godt af sød­men fra banen og syrlighe­den fra blåbær. Jeg synes, den er sød nok, som den er. Hvis du men­er, den man­gler lidt, kan du tilsætte 1 tsk. sød­ning pr. per­son, når du bland­er chi­a­grø­den, fx sukker, fly­dende hon­ning eller ahornsirup. 

Chi­amisu er så sund, at jeg spis­er den som mor­gen­mad. Chi­a­grø­den for­bere­des dagen før. Om mor­ge­nen put­ter jeg frugt i og drysser med kakaop­ul­ver og kakaonibs. Det tager ikke lang tid at lave denne mor­gen­mad, den smager dejligt og mæt­ter godt.

Chi­amisu – sund tiramisu af chi­a­grød med kaffe

Chi­amisu er en sund tiramisu; en sund dessert lavet på gode ingre­di­enser, helt uden sukker. Lav den, når du er lækker­sul­ten, men stadig gerne vil spise sundt.
Forb. tid10 min­ut­ter
Trækketid4 timer
Sam­let tid4 timer 10 min­ut­ter
Ret: Dessert
Køkken: Ital­ien­sk
Diæt: Gluten­fri
Antal: 2 per­son­er
For­fat­ter: Avocadoen.dk

Ingre­di­enser

Chi­a­grød

  • 4 spsk chi­afrø
  • ¼ tsk vanil­jepul­ver*
  • 2 espres­soshots 60 ml kan erstattes af 2 tsk. instant kaffe rørt op i 2 spsk. vand.
  • dl mælk
  • 150 g græsk yoghurt jeg bruger 10%

Pynt

  • ½ tsk. usødet kakaop­ul­ver*
  • 2 tsk. kakaonibs* + lidt til toppen
  • ½ banan
  • 1 hånd­fuld blåbær

Sådan gør du

Chi­a­grød

  • Lad kaf­fen køle af. 
  • Pisk ingre­di­enserne til chi­a­grø­den sam­men og stil i kølesk­a­bet i mindst 4 timer.

Sam­ling

  • Læg fint skåret banan og blåbær i bun­den af et glas eller skål.
  • Drys kakaonibs ovenpå.
  • Fyld op med chiagrød.
  • Drys med kakao.
  • Top med resten af bana­nen, blåbær og flere kakaonibs.

Video

  • Tjek at kakaop­ul­ver, kakaonibs og vanil­je er gluten­frit for en gluten­fri chiamisu. 

Tak for­di du kig­ger for­bi her på Avo­ca­doen ❤️. Hvis du kan lide opskriften, må du meget gerne anmelde den ned­er­st på siden ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ .

Du find­er også Avo­ca­doen på Face­book, Insta­gram, Pin­ter­est og YouTube. Har du lyst, kan du tilmelde dig Avo­ca­doens nyheds­brev 🥑. Jeg sender en mail med opskrifter ca. en gang om måneden. 

Chiamisu (sund tiramisu) med kakao, banan og blåbær

Lad dig inspirere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften