Iskaffe med kondenseret mælk

Iskaffe med kondenseret mælk er sød og cremet. Den smager bedst iskold, og der skal virkelig meget is i, så den holder sig kold til sidste dråbe. Jeg putter både blendede og hele isterninger i iskaffen.
Jeg laver iskaffen på espresso, men den kan også laves på instantkaffe eller anden kaffe. Der skal en god stærk kaffe til, som kan opveje den søde kondenserede mælk. Sådan en blanding af espresso og kondenseret mælk med isterninger, minder ret meget om vietnamesisk iskaffe. Den, man får fra vores lokale vietnamesiske take away, er nok en tak mere stærk og bitter, end den iskaffe jeg selv laver med espresso, men jeg synes, det fungerer rigtig godt med et par espresso-shots.
Det er typisk, hvis jeg har en rest kondenseret mælk til overs, at jeg kan finde på at bruge kondenseret mælk i iskaffen. Fx hvis jeg har lavet 10-minutters karameller eller andre opskrifter med en halv dåse kondenseret mælk.
Denne søde iskaffe i vietnamesisk stil egner sig bedst som en slags dessert eller på en varm dag, hvor man har brug for en energifyldt drik. Hvis jeg skulle vælge en iskaffe til om morgenen, ville jeg i stedet vælge Mathildes iskaffe.
Iskaffe med kondenseret mælk
Equipment
- Stavblender eller blender
Ingredienser
- 4 + 12 isterninger
- 1 dobbelt espressoshot eller 2 tsk. instant kaffe rørt op i 3/4 dl koldt vand
- 2 spsk. kondenseret mælk
Sådan gør du
- Blend 4 isterninger med kaffe.
- Rør kondenseret mælk i.
- Fyld op med 12 isterninger.
Tak fordi du kigger forbi her på Avocadoen ❤️. Hvis du har prøvet opskriften, må du meget gerne dele dine erfaringer nederst på siden ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ .
Du finder også Avocadoen på Facebook, Instagram, Pinterest og YouTube, og du må endelig kigge forbi der også. Har du lyst, kan du tilmelde dig Avocadoens nyhedsbrev 🥑. Jeg sender en mail med opskrifter ca. en gang om måneden.
Se andre opskrifter på iskaffe
