Avocadoen > Æblekage uden mel – med karamelliseret mandelcrumble

Æblek­age uden mel – med karamel­lis­eret mandelcrumble

Æblekage uden mel med kanel og karamelliseret mandelcrumble

Denne æblek­age smager sim­pelthen him­mel­sk, og så er den uden mel. I bun­den er et lag æble­mos med vanil­je. Den toppes med kanel og man­del­crum­ble, som karamel­lis­er­er helt af sig selv, når kagen bages i ovnen. Kagen lyder meget mere avanceret, end den er. Det er fak­tisk en ret hur­tig og nem kage – en slags smul­dreæblek­age, men alt­så uden mel. 

Æblerne skal enten rives groft eller skæres fint ud. Man kan der­for godt bruge ned­fald­sæbler til denne æblek­age. Man kan også godt bruge æbler, som er faldet af træet lidt for tidligt, og der­for ikke er helt modne. For at ramme den rette sødme på æble­mosen, så smag den til, inden du bager kagen. Er den for sød, så til­føj lidt cit­ron­saft. Er den for syrlig, så tilsæt lidt ekstra sukker.

Jeg koger æble­mosen i mikroov­nen. Du kan sagtens koge den i gryde, men jeg synes æblerne bevar­er smag og bid bedre, når man koger i mikroov­nen. Har du mange æbler, kan jeg også anbe­fale nogle af mine andre søde opskrifter med æbler.

Æblek­age med crum­ble kan sættes på kage­bor­det med en kop kaffe, men den er også rigtig god som en nem dessert. Når jeg har gæster, får vi ofte mad i ovn. Så ple­jer jeg at for­berede kagen, så den er klar til at komme ind i ovnen, når maden kom­mer ud. Det pass­er lige med, at vi har lun æblek­age, når vi når til desserten. Serv­er smul­dreæblek­a­gen med græsk yoghurt rørt op med vanil­je. Vanil­jeis, creme fraiche eller flødeskum er også godt til.

Da kagen er uden hvedemel, er den både gluten­fri og uden stivelse. Måske kan du også blive inspir­eret af Avo­ca­doens andre opskrifter på kager uden mel.

Æblek­age uden mel – med karamel­lis­eret mandelcrumble

Denne smul­dreæblek­age smager sim­pelthen him­mel­sk, og så er den uden mel. Den består af æble­mos med vanil­je top­pet med kanel og karamel­lis­eret mandelcrumble.
Forb. tid10 min­ut­ter
Tilb. tid20 min­ut­ter
Sam­let tid25 min­ut­ter
Ret: Bagværk, Dessert
Køkken: Dan­sk
Antal: 4 per­son­er
For­fat­ter: Avocadoen.dk

Equip­ment

  • Mini­hakker
  • Mikroovn kan også laves i gryde
  • Tærte­fad på 20 cm i diam­e­ter Laver du dobbelt por­tion, pass­er den i et fad på 25–26 cm.

Ingre­di­enser

Æblekom­pot

  • 300 g revet eller fintskåret æble (hellere lidt for meget end for lidt)
  • 50 g sukker Tilsæt evt lidt mere afhængigt af, hvor syrlige æblerne er
  • ½ vanil­jes­tang
  • ½ cit­ron (skal og saft)

Kry­dring

  • 1 tsk. Kanel

Smul­dredej

  • 100 g man­dler
  • 50 g smør
  • 50 g sukker

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader.

Æble­mos

  • Skær æblerne i små stykker eller riv dem groft. Jeg behold­er skrællen på, med min­dre den er trist.
  • Kom 50 g sukker sukker, vanil­jeko­rn og selve stan­gen og tilsidst æblerne i en skål.
  • Kog i mikroovn i ca. 5 min­ut­ter alt efter mikrov­nens effekt. Laver du dobbelt por­tion, skal æblerne koge lidt læn­gere, ca. 8 minutter.
  • Rør rundt en gang i mellem.
  • Hvis sukkeret ikke er opløst, så kog videre ved lav effekt, til der ikke læn­gere lig­ger sukker i bun­den af skålen. Æblerne skal være møre, men de skal ikke være kogt i smadder. 
  • Smag æblerne til. Er de for syrlig, så tilsæt lidt mere sukker.
  • Fordel æblerne i et tærtefad.
  • Drys kanel over.

Smul­dredej

  • Mens æble­mosen koger, laves smuldredejen.
  • Hak man­dlerne groft i en mini­hakker. De skal skal stadig være hele stykker man­dler tilbage.
  • Tilsæt smør og sukker og kør kun lige i mini­hakkeren til dejen akku­rat er samlet. 
  • Fordel crum­blen over æblerne.
  • Bag kagen i ca. 20 min­ut­ter til den er gylden­brun og karamelliseret.

Video

Tip til æblek­age med mandelcrumble

  1. Brug røde æbler – så får æblek­a­gen en flot­tere farve.
  2. Du behøver ikke at smutte man­dlerne – man­dlerne smager helt fint med skallen på.
  3. Har du ikke en mini­hakker, kan du hakke man­dlerne med en kniv eller bruge færdigkøbte hakkede man­dler i stedet.

Tak for­di du kig­ger for­bi her på Avo­ca­doen 🥑. Husk at du også kan besøge Avo­ca­doen på Face­book, Insta­gram, Pin­ter­est og YouTube ❤️. Du kan også tilmelde dig Avo­ca­doens nyheds­brev.

Æblekage uden mel

Lad dig inspirere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften