Applecurd – karamelliseret æblesmør – opskrift i airfryer
![Applecurd - æblesmør med vanilje](https://www.avocadoen.dk/wp-content/uploads/2024/10/applecurd-karamelliseret_aeblesmoer_vanilje_1200x800.jpg)
Applecurd er en slags æblemarmelade som her i min version får en lækker karamelliseret smag i airfryeren. Applecurd svarer til lemoncurd, men altså med æbler i stedet for citroner (dog har jeg ikke tilsat æg, som normalt i lemoncurd). Men i modsætning til æblesmør, er der rent faktisk smør i dette æblesmørepålæg.
Denne applecurd er egentlig en æblemarmelade med vanilje og citron. Men her smelter jeg først smør og sukker i airfryer, før jeg koger massen videre – stadig i airfryer. Det giver en lidt mere karamelliseret smag, der er virkelig lækker.
Applecurd er lækkert som smørepålæg i stedet for æblemarmelade eller æblesyltetøj. Brug det fx på sprøde knækbrød uden mel – eller som fyld i denne lette æblelagkage lavet i airfryer.
Applecurd – karamelliseret æblesmør – opskrift i airfryer
Equipment
- Airfryer
- Stavblender
Ingredienser
- 400 g æble
- 100 g sukker
- 100 g brun farin
- ½ citron saft og skal
- 50 g smør
- ½ vaniljestang
Sådan gør du
- Put smør og de to slags sukker i et ildfast fad, der passer til din airfryer.
- Sæt fadet i airfryeren ved 200 grader i 5 min. til smøret er smeltet og sukker og smør kan røres sammen.
- Imens skærer du æblerne i tern.
- Tilsæt æble, vanilje og saft og skal af citron og kog i 20 min.
- Hæld det over i en gryde og lad det køle lidt af.
- Blend.
- Kog op og hæld på helt rene, skoldede glas.
Noter
Gode idéer til at få brugt æblerne fra haven
Egentlig holder jeg allermest af at spise æbler friske, enten som de er, eller på yoghurt som i denne sunde morgenmad a la frugtsalat. Men hvis man har flere æbletræer i haven, er det umuligt at spise alle æblerne, mens de er friske. Så er det godt med andre muligheder. Æblekage med karameliseret mandelcrumble, som er en smuldreæblekage, er nok min yndlingsæblekage. Et sundere alternativ er æblekage uden sukker og mel. Jeg har samlet flere opskrifter med æbler her.
Se nyeste opskrifter på syltetøj og marmelade
Tak fordi du kigger forbi her på Avocadoen ❤️. Hvis du kan lide opskriften, må du meget gerne anmelde den nederst på siden ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ .
Du finder også Avocadoen på Facebook, Instagram, Pinterest og YouTube. Har du lyst, kan du tilmelde dig Avocadoens nyhedsbrev 🥑. Jeg sender en mail med opskrifter ca. en gang om måneden.
![Applecurd - karameliseret æblesmør](https://www.avocadoen.dk/wp-content/uploads/2024/10/applecurd_800x1200-683x1024.jpg)