Avocadoen > Brasiliansk salat med avocadodressing

Brasil­ian­sk salat med avocadodressing

Salat med avocadodressing, avocado, brombær og saltmandler

Til min fød­sels­dag på en brasil­ian­sk cafe fik vi en salat med avo­cado­dress­ing, avo­ca­dostykker, brom­bær og salt­man­dler. Den var SÅ lækker!

Vi spiste på en lille café ved Ebeltoft Vig, der hed­der L’aba­cate med brasil­ian­sk tilsnit . Skulle du komme på de kan­ter, kan jeg varmt anbe­fale et besøg. Aba­cate bety­der avo­ca­do på brasil­ian­sk, og i løbet af dagen server­er de skønne brasil­ianske caféret­ter med avo­ca­do. Om afte­nen bager kokken de lækreste piz­za­er, og det var dem, vi skulle have. Jeg havde bestilt en fælles salat til hele bor­det som tilbe­hør til pizzaerne.

Der var ikke salat på menuko­rtet, så jeg var spændt på, hvad vi ville få. Ind kom det smukkeste fad med salat i mange farv­er. Jeg har tænkt på den salat siden, for den var så usæd­van­lig fin og lækker på samme tid. Jeg har val­gt at kalde salat­en for brasil­ian­sk. Det ved jeg ærlig talt ikke, om den er, men det er mit lille hint til caféen, der gav mig inspirationen.

Den smukkeste salat

Salat­en har det hele. Noget sprødt (spid­skål), knasende og salt (salt­man­dler) blødt (avo­ca­do), sødt (brom­bær) syrligt (cit­ron), stærkt (ruco­la) og cremet (avo­cado­dress­ing). Og så er den så smuk og fin med de vildeste farver.

Jeg har val­gt at bruge både rød og grøn spid­skål, feld­salat og ruco­la for at få mange forskel­lige farv­er på salat­en. Du kan sagtens bruge nogle andre salat­vari­anter eller nøjes med færre slags. Men salat­en bliv­er meget flot med de forskel­lige typer af salat. Jeg skær­er et helt spid­skål ad gan­gen og opbe­var­er i køleskab. Så er det lidt nem­mere at lave salat­en. Se mere om salat­prep med spid­skål.

Salat­en har jeg pyn­tet med sted­moderblom­ster og horn­vi­o­l­er, som begge er spiselige blom­ster. Og så er der top­pet med brom­bær og salt­man­dler. Salt­man­dlerne er vigtige for kon­sis­tensen og sma­gen af salat­en, for­di de både er salte og knasende. De er nemme og hur­tige at lave i air­fry­er – se opskriften på salt­man­dler i air­fry­er. Hvis du ikke har en air­fry­er, kan du også sagtens lave salt­man­dler i ovn (ude­lad blot lakridspulver).

Cremet avo­cado­dress­ing og vinaigrette

Salat­en er top­pet med en avo­cado­dress­ing – eller avo­cadocreme, om man vil, for den bliv­er ret tyk i kon­sis­tensen. Den har jeg val­gt at fordele over salat­en i små klat­ter, så den ikke forsvinder.

For at spid­skålen, der lig­ger ned­er­st i fadet, ikke skal blive for kedelig, har jeg også vendt den i en lille smule vinai­grette (olie/ed­dike-dress­ing). Vinai­grette kan bruges til stort set alle salater, og jeg laver altid en større por­tion til kølesk­a­bet. Vil du ikke lave en hel por­tion vinai­grette, kan du røre ½ spis­eske­fuld rød­vinsed­dike med 1 knivspids sen­nep og 1 ½ spis­eske­fuld oliveno­lie og smage til med en lille smule salt og peber.

Salat­en skal spis­es med det samme, så lav ikke mere, end I kan spise til et måltid. Da der er to avo­ca­do­er i salat­en sam­men med både spid­skål og salt­man­dler, er det en ret mæt­tende salat.

Brasil­ian­sk salat med avocadodressing

Gudesmuk salat med avo­cado­dress­ing, avo­ca­do, brom­bær og salt­man­dler. Salat­en har det hele: sprødt, knasende, blødt, sødt, syrligt, salt, stærkt og cremet.
Tilb. tid30 min­ut­ter
Sam­let tid30 min­ut­ter
Ret: Salat
Køkken: Brasil­ian­sk
Diæt: Veg­an­sk, Vegetarisk
Antal: 6 per­son­er
For­fat­ter: Avocadoen.dk

Equip­ment

  • Stavblender, blender eller mini­hakker (du skal bruge en blender eller mini­hakker for at opnå den cremede kon­sis­tens på avocadodressingen)

Ingre­di­enser

Salat

  • 200 g rød og grøn spid­skål halvt af hver
  • 2 spsk. vinai­grette (kan erstattes af ½ spsk. rød­vinsed­dike, 1 knsp. sen­nep og 1 ½ spsk. olivenolie)
  • 50 g ruco­la
  • 50 g feld­salat
  • 150 g tomater i forskel­lige farver
  • 1 Avo­ca­do
  • 50 g salt­man­dler
  • 100 g brom­bær

Avo­cado­dress­ing

  • 1 avo­ca­do
  • 2 spsk. creme fraiche
  • 1 spsk. cit­ron
  • ½ tsk. fly­dende honning
  • ½ bundt dild hvis der er i sæson – eller ½ tsk. tør­ret dild
  • ½ tsk. tamari (kan und­lades)
  • Salt og peber

Pynt

  • Sted­moderblom­ster eller hornvioler

Sådan gør du

  • Snit spid­skålen fint og vend den med vinaigretten.
  • Blend alle ingre­di­enserne til dressin­gen sam­men og smag til med salt og peber.
  • Læg spid­skål i bun­den af fadet.
  • Skær tomater i halve og avo­ca­do i tern og fordel over spidskålen.
  • Fordel små klat­ter af avo­cado­dressin­gen over salaten.
  • Pynt med blom­ster, brom­bær og saltmandler.
  • Serv­er med det samme.

Tak for­di du kig­ger for­bi her på Avo­ca­doen ❤️. Hvis du kan lide opskriften, må du meget gerne anmelde den ned­er­st på siden ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ .

Du find­er også Avo­ca­doen på Face­book, Insta­gram, Pin­ter­est og YouTube. Har du lyst, kan du tilmelde dig Avo­ca­doens nyheds­brev 🥑. Jeg sender en mail med opskrifter ca. en gang om måneden. 

Brasiliansk salat med avocado, tomater, brombær og salatmandler.

Lad dig inspirere