Avocadoen > Brownie med karamel uden mel

Brown­ie med karamel uden mel

Brownie med et lag af karamel i midten.

Denne brown­ie med karamel uden mel er den bed­ste gluten­fri choko­ladek­age, jeg har smagt. Brown­ien er en kon­fek­tk­age, der smelter på tun­gen, fuld af lækker choko­lade og karamel af kon­denseret mælk. 

Der er alt­så tale om en virke­lig usæd­van­ligt god brown­ie. Hvis du elsker brown­ie, så SKAL du prøve denne med karamel – uanset om du har grund til at undgå mel eller ej. Det er den ulti­ma­tive kage, fugtig og blød i kon­sis­tensen og med virke­lig lækker choko­lades­mag. Det er næsten utroligt, at det kan lade sig gøre at bage sådan en kage uden mel, men når den har fået lov at sætte sig, lign­er den enhver anden brown­ie. Den smager bare end­nu bedre.

Der skal ret meget choko­lade i kagen – det karak­teris­er­er jo en brown­ie. Jeg bruger choko­lade på 45–60%, men du kan også vælge at gå op til 70%. Kagen bliv­er mere intens i sma­gen, men måske knap så børn­even­lig. Jeg skær­er kagen i 24 stykker, og de bliv­er der­for ikke så store. Jeg synes, det er passende til sådan en kon­fekt-agtig brown­ie. Hvis man ikke har fået nok, kan man jo altid tage et stykke mere, men min erfar­ing er, at mange synes, et lille stykke er tilpas. 

Sådan koger du karamellen til brownien

Med kon­denseret mælk er du sikker på at få en per­fekt lyse­brun karamel. Når man laver karamel ved at smelte sukker på pan­den, synes jeg alt for let det bliv­er for mørkt. Det undgår man med kon­denseret mælk. 

Når du laver karamellen, skal du dog stadig sørge for at røre godt i gry­den, så det ikke bræn­der fast i bun­den. Og så skal du koge karamellen ved smag varme, så det ikke skiller.

Jeg har opdateret opskriften med anvis­ninger til at koge karamellen i mikroovn. Det synes jeg er nem­mere end i gryde, hvor karamellen let­ter bræn­der på – du skal dog stadig huske at røre nogle gange under­ve­js i de 4–5 min­ut­ter, det tager at koge karamellen i mikroovn. Men det er helt op til dig, hvad du væl­ger. Bruger du mikroovn, skal du være opmærk­som på, at mikroovne er forskel­lige. Måske skal karamellen koge lidt kor­tere eller læn­gere tid i din mikroovn. Og så må du endelige ikke fort­vivle, hvis massen først ikke lign­er karamel. Når du rør­er godt i massen, sam­ler den sig og bliv­er til den lækreste fløjls­bløde karamel.

Flere opskrifter med kon­denseret mælk

Som du måske har opdaget, går kon­denseret mælk igen i flere af mine opskrifter. Jeg synes, det har så god en smag, og så er det så nemt at bruge, fx som erstat­ning for æg i is. Dette har jeg udnyt­tet i min avo­cadois med kon­denseret mælk. Også kolde drikke som avo­ca­dos­mooth­ie bliv­er meget lækre med kon­denseret mælk. Og så er der disse mega­lækre og meget nemme 10-min­ut­ters karameller, som også laves med kon­de­seret mælk. 

Mel­fri og gluten­fri brown­ie med karamel

Denne brown­ie uden mel er både gluten­fri og uden stivelse. Da der ikke er mel i brown­ien skal den i køleskab og sætte sig, inden den skæres. Dette er også vigtigt pga. karamel­laget, som også skal blive fast. Kagen skal alt­så helst bages dagen før eller om mor­ge­nen, hvis du skal bruge den om aftenen.

Vil du bare have ver­dens bed­ste brown­ie uden mel, kan du også få det. Den er lidt nem­mere at lave og går bedre med is og bær som dessert. Brown­ie med karamel er måske mere “kage-til-kaf­fen-kage”.

Brownie med chokolade og et lag af karamel i midten.
Udskriv
5 fra 2 stemmer

Brown­ie med karamel uden mel

Ver­dens bed­ste brown­ie uden mel med karamel i midten. Denne kage med choko­lade og kon­denseret mælk er gluten­fri, efter­som den er bagt uden mel.
Forb. tid20 min­ut­ter
Tilb. tid40 min­ut­ter
Tid i kølesk­a­bet6 timer
Sam­let tid1 time
Ret: Bagværk
Køkken: Amerikan­sk
Diæt: Gluten­fri
Antal: 24 stykker
For­fat­ter: Avocadoen.dk

Equip­ment

  • 1 Brade­pande 32x20 cm

Ingre­di­enser

Brown­ie

  • 120 g smør
  • 250 g mørk choko­lade*
  • 375 g sukker
  • 5 æg
  • 2 spsk. kakao*
  • ¼ tsk. salt

Karamel:

  • 1 dåse kon­denseret mælk
  • 80 gram smør
  • 80 gram brun farin
  • ½ tsk. salt
  • 1 tsk. vanil­jepul­ver*

Sådan gør du

Brown­ie

  • Tænd ovnen på 170 grader
  • Læg bagepa­pir i en form på 32×20 cm
  • Smelt smør­ret i en skål over vand­bad. Imens hakkes choko­laden. Når smør­ret er smeltet, tilsættes choko­laden. Sluk for blusset,men lad skålen blive i gry­den. Rør til choko­laden er smeltet. Stil skålen med smeltet choko­lade på køkken­bor­det, så den kan køle lidt af. 
    Smør og chokolade smeltes i vandbad til brownie uden mel
  • Rør æg og sukker sam­men. En brown­ie må endelig ikke ikke piskes for længe.
  • Rør smør- og choko­lade­b­landin­gen i dejen.
  • Bland kakao og salt og sigt det i dejen.
  • Bland for­sigtigt dejen med en dejskraber.
  • Hæld 2/3 af dejen i for­men – du skal gemme nok dej til at du kan hælde end­nu et lag choko­lad­edej øverst på kagen senere. Sæt kagen i ovnen i 20 minut­er. Imens tilbere­des karamellen.

Karamel

  • Metode 1 i gryde: Put alle ingre­di­enserne i en gryde og kog karamellen ved mid­del varme, mens du rør­er grundigt, så karamellen ikke bræn­der på. Skru ned på lavt blus, når karamel­len­massen er kom­met i kog. Kog massen videre til karamellen tykn­er og bliv­er lyse­brun. Det pass­er nogen­lunde med bage­ti­den på brown­ien, måske lidt min­dre. Det afhænger af, hvor meget varme, du har under gryden.
  • Metode 2 i mikroovn: Smelt smør og brun farin 1 ½ min­ut­ter i mikroovn ved fuld effekt. Tilsæt kon­denseret mælk, salt og vanil­jepul­ver og kog videre i 4–5 min­ut­ter til massen bobler. Husk at røre en gang imellem. Hvis du laver halv por­tion, skal koge­ti­den i mikroovn mindskes til 2–3 minutter.

Bagn­ing

  • Efter 20 min­ut­ter tages kagen ud af ovnen, og karamellen forde­les ud over kagen. Du skal være meget for­sigtig, da kagen nede­nun­der stadig er blød.
  • Dernæst forde­les den sid­ste tre­jd­edel af dejen over karamellen. Tag dig god tid og vær for­sigtig, så du ikke får bland­et karamel og dej. Bag kagen videre i 20–25 min­ut­ter. Tjek med en træpind, om den er færdig. Der må godt hænge lidt kage ved, men dejen må ikke være flydende.
  • Sæt brown­ien i kølesk­a­bet, så den kan sætte sig, inden du skær­er den. 

Not­er

Tip: Karamellen i denne opskrift kan også bruges som karamelsovs til is. 

* Tjek at kakaop­ul­ver, vanil­jepul­ver og choko­lade er uden gluten for en gluten­fri brownie. 

Se nyeste opskrifter på kager uden mel

Tak for­di du kig­ger for­bi her på Avo­ca­doen 🥑. Husk at du også kan besøge Avo­ca­doen på Face­book, Insta­gram, Pin­ter­est og YouTube ❤️. Du kan også tilmelde dig Avo­ca­doens nyheds­brev.

Brownie uden mel med karamel

Lad dig inspirere

10 Comments

  1. Jubi­i­ii en lækker opskrift uden mel og de smager him­mel­sk. Flere har spurgt til opskriften.
    Har du prøvet at fryse noget af kagen?

    1. Dejlig, du kan lide opskriften 😀. Nej, jeg har desværre ikke prøvet at fryse brown­ien med karamel. Den brown­ie uden karamel kan fint fryses.

  2. 5 stars
    Jeg smagte denne kage hos en veninde. Straks skulle jeg bede om opskriften. Den er bare him­mel­sk. Hellere et lille styk end en kæmpe stor som ikke smager nær så godt.
    Tusind tak.

    1. Hej Natas­ja. Du kan sagtens bage brown­ien et par dage i forve­jen og opbe­vare den i kølesk­a­bet (ja fak­tisk skal den sætte sig i kølesk­a­bet, før du kan skære den). Pak den godt ind, så den ikke tager smag fra andre mad­var­er i kølesk­a­bet. Vil du bage den mere end 3–4 dage i forve­jen, ville jeg nok fryse den ned i stedet. Jeg har ikke selv prøvet at fryse denne med karamel, men det kan jeg se, at andre har gjort med held. God fornø­jelse med bagningen 😀.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften