Gulerodssalat med kakifrugt, granatæble og ingefær
![](https://www.avocadoen.dk/wp-content/uploads/2024/12/gulerodssalat-kaki-ingefair_1200x800.jpg)
Gulerodssalat med kakifrugt, granatæblekerner og ingefær er en lidt usædvanlig, men rigtig dejlig kombination. Gulerødder er jo søde i sig selv, og med Kakifrugt, som er en meget sød frugt, er der brug for lidt modspil. Derfor spiller ingefær, citron og pekannødder vigtige roller i salaten ved at tilføre både lidt syre, bitterhed og skarphed.
Kaki en en vinterfrugt, som kun fås nogle få måneder om året fra oktober til januar, så det er med at nyde den, mens den er der. Det passer godt med gulerod, som også er en rigtig vintergrøntsag. Her finder du flere opskrifter med kakifrugt.
Jeg synes ikke, man behøver at skrælle kakifrugt med mindre den er meget sej. Skrællen har lidt bid og en nøddeagtig smag, som det er synd ikke at få med. Og så er det jo skrællen, der er allermest intens orange.
Jeg har kakifrugterne i køleskabet for at forlænge holdbarheden. Kakifrugt er bedst i salat, når den ikke er for moden, hvor den bliver endnu mere blød og sød. Meget moden kakifrugt er bedre i syltetøj, fx denne lynhurtige kakisyltetøj i mikroovn. Kaki er også god både på brød eller på skyr, yoghurt eller andre mælkeprodukter og helt perfekt på denne chiagrød med kokosmælk og hytteost.
Søde råkostsalater som denne spiser vi efter maden i stedet for til maden. På den måde fungerer den lidt som en dessertsalat. Gulerodssalat med kakifrugt er faktisk ikke den enste dessetsalat her på Avocadoen. Der er også gulerodssalat med kanel og vanilje, som også er meget en lidt sød salat.
Gulerodssalat med kakifrugt, granatæblekerner og ingefær
Equipment
- Foodprocessor eller rivejern
Ingredienser
- 1 økologisk citron (saft og skal)
- ½ tsk. fintrevet ingefær (frisk)
- 1 tsk. flydende honning
- 1 æble
- 1 kaki kan erstattes af druer
- 800 gulerod
- 50 g. pekannøder kan erstattes af andre nødder fx valnød eller hasselnød.
Sådan gør du
- Riv citronskal og ingefær fint og bland med citransaft og honning.
- Skær æble og kakifrugt i tern og vend dem i dressingen.
- Riv gulerødderne og bland det hele sammen.
- Drys med hakkede nødder lige inden servering.
Tak fordi du kigger forbi her på Avocadoen 🥑. Husk at du også kan besøge Avocadoen på Facebook, Instagram, Pinterest og YouTube ❤️. Du kan også tilmelde dig Avocadoens nyhedsbrev.
Se andre opskrifter på salater
![Gulerodssalat med kakifrugt, granatæblekerner og pekannødder](https://www.avocadoen.dk/wp-content/uploads/2024/12/gulerodssalat-kakifrugt-granataeble-800x1200.jpg)