Ingefærte
Ingefærte er supernemt at lave selv af frisk ingefær. Te af ingefær er stærkt, men godt og ikke så meget for børn eller andre med sarte smagsløg. Det er virkelig en dejlig kop te, hvis man er forkølet eller bare trænger til varmen.
Til 1 dl vand beregner jeg 10 g ingefær (ca 1 cm), som jeg skærer i skiver. Derefter koger jeg ingefær-teen i ca. 5 minutter. Jeg lader teen køle et par minutter, før jeg tilsætter honning og citrussaft. Det tager alt i alt ikke meget længere tid end at lave et tebrev, men smagen er så meget bedre.
Ingefær har ry for en masse sundhedsfremmende egenskaber. Personligt synes jeg, at ingefær virker beroligende på kvalme. Der er vist ikke så megen videnskabelig dokumentation bag, men uanset hvad, så kan man næsten ikke undgå at føle sig opkvikket af en kop ingefær-te.
Har du mere lyst til noget koldt at drikke, så prøv denne opskrift på ingefær-iste.
Ingefærte
Ingredienser
- 50 g Ingefær ca. 5 cm
- 5 dl vand
- 2 squeeze citron
- 1 spsk. honning
Sådan gør du
- Skær skrællen af ingefæren. Hvis den er økologisk, kan du også nøjes med at skrubbe den
- Skær ingefæren i tynde skriver og put den i en gryde.
- Hæld koldt vand over og kog i 5–7 minutter
- Lad køle i et par minutter og hæld teen gennem en fin sigte.
- Tilsæt honning og citronsaft efter smag.
- Pynt med citron.
- Thats it!
Tak fordi du kigger forbi her på Avocadoen ❤️. Hvis du kan lide opskriften, må du meget gerne anmelde den nederst på siden ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ .
Du finder også Avocadoen på Facebook, Instagram, Pinterest og YouTube. Har du lyst, kan du tilmelde dig Avocadoens nyhedsbrev 🥑. Jeg sender en mail med opskrifter ca. en gang om måneden.