Hvordan bruger man kakifrugt?
Kakifrugt er en dejlig vinterfrugt, der lyser op i mørket med sin dybe orange farve og søde, nøddeagtige smag. Her kan du læse om kakifrugten og de forskellige sorter. Til sidst har jeg samlet alle Avocadoens opskrifter med kakifrugt.
Om kakifrugt
Kaki – eller kakifrugt – findes i forskellige sorter med forskellige navne og lidt forskellige kendetegn. Frugten kaldes også for daddelblomme. Sharonfrugt er en forældret sort som kun dyrkes i Israel. Persimon (eller persimmon på engelsk) er en anden variant, som dyrkes i Spanien. Begge kan spises, mens de stadig er hårde og ikke helt modne, da de er fri for tanniner, som ellers ville få frugten til at smage bittert.
Jeg synes, frugten er lidt svær at blive klog på. Nogle gange minder den om et æble, andre gange mere om en sød nektarin eller blomme. Når den bliver moden er den meget blød og endnu sødere. Smagen er også lidt nøddeagtig med noter af kanel.
Kakifrugt er en ret sød frugt, der kan spises både rå og syltet. Før den er helt moden, er den sprød, næsten som et æble. Her synes jeg, den er bedst frisk fx på yoghurt og grød eller i salat. Når frugten modner, bliver den mere blød og endnu mere sød. Her synes jeg, den er bedre som syltetøj eller marmelade.
Det kommer an på sorten. Jeg synes, at skrællen på de spanske kakifrugter har en fin, nøddeagtig smag. Er den sej, eller bitter, kan man skære skrællen fra.
De har ikke så lang holdbarhed på køkkenbordet så jeg opbevarer kakifrugt i køleskabet. Ellers bliver de hurtigt bløde og mørke.
Sæsonen for kaki er kort, så man skal nyde de sjældne frugter, mens man kan. Det plejer at være nemmest at købe kakifrugt fra oktober til januar.
Næringsindhold i kakifrugt pr. 100 gram (Kilde: Frida fooddata.dk):
Kalorier: 87 kcal
Kulhydrater: 17,5 g
Kostfibre: 5,9 g
Protein: 0,7 g
Fedt: 0,3 g
Opskrifter
Tak fordi du kigger forbi her på Avocadoen 🥑. Husk at du også kan besøge Avocadoen på Facebook, Instagram, Pinterest og YouTube ❤️. Du kan også tilmelde dig Avocadoens nyhedsbrev.