Avocadoen > Verdens bedste brownie (glutenfri uden mel)

Ver­dens bed­ste brown­ie (gluten­fri uden mel)

Brownie uden mel med is og jordbær

Brown­ie er nok den kage, jeg har bagt aller­mest i mit liv. Så tro mig på mit ord, når jeg siger, at denne opskrift på brown­ie er den bed­ste i hele ver­den! Og så er disse brown­ies ovenikø­bet gluten­fri. Jeg har en koge­bog med titlen ‘Amer­i­c­as Test Kitchen’, som tester opskrifter indtil de kom­mer frem til den abso­lut bed­ste kom­bi­na­tion af ingre­di­enser, mængder, tem­per­a­tur­er og tider. Jeg har test­bagt deres brown­ieop­skrift, og den kom­mer ikke i nærhe­den af denne brown­ie. Jeg har testet mange andre opskrifter på brown­ie, og denne er sim­pelthen den bed­ste. Punktum. 

Hem­me­lighe­den ved denne brown­ie er fak­tisk, at der ikke er mel i, så kagen er der­for 100% gluten­fri. Det er næsten ikke til at tro, at det kan lade gøre at bage kage helt uden mel, men med rigelige mængder choko­lade, er meget muligt. Desu­den er der æg i, som er med til at sta­bilis­ere kagen.

Jeg bruger choko­lade på 55–70%. Choko­lades­ma­gen bliv­er mere intens og min­dre sød, jo mørke du væl­ger choko­laden. Skal kagen være gluten­fri, så husk at tjekke, at choko­laden er uden gluten. 

Brown­ien er lidt svær at skære ud i pæne stykker, hvis du skær­er den, når den kom­mer ud af ovnen – til gengæld smager den alt­så også virke­lig godt lun. Men vil du have pæne firkan­ter, så sæt kagen i kølesk­a­bet, inden den skæres. 

Denne brown­ie går superfint til en kop kaffe, eller med is og bær som dessert. Vil du have en end­nu mere snas­ket kage, så prøv min brown­ie med saltkaramel, som også er gluten­fri. Choko­lade­brown­ies er jo i den tunge ende af kageskalaen. Er du på udkig efter lidt let­tere gluten­fri choko­ladek­ager, så prøv disse store, sprøde og karamel­lis­erede cook­ies med choko­lade.

Ver­dens bed­ste brown­ie uden mel

Den bed­ste opskrift på brown­ie, der oven i købet er gluten­fri. Nyd fx disse brown­ies til dessert med is. Hem­me­lighe­den er rigelige mængder choko­lade og intet mel. 
Forb. tid15 min­ut­ter
Tilb. tid40 min­ut­ter
Sam­let tid55 min­ut­ter
Ret: Bagværk, Dessert
Køkken: Amerikan­sk
Diæt: Gluten­fri
Antal: 16 stykker
For­fat­ter: Avocadoen.dk

Equip­ment

  • form 20x20 cm

Ingre­di­enser

  • 80 g smør
  • 150 g mørk choko­lade
  • 3 æg
  • 225 g sukker
  • 1 spsk. Kakao* med top
  • ½ knsp. knivspids salt

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 160 grad­er og læg bagepa­pir i formen.
  • Smelt smør­ret i en skål over vand­bad. Imens hakkes choko­laden. Når smør­ret er smeltet, tilsættes choko­laden. Sluk for blus­set, men lad skålen blive i gry­den. Rør til choko­laden er smeltet. Stil skålen med smeltet choko­lade på køkken­bor­det, så den kan køle lidt af.
    Smør og chokolade smeltes i vandbad til brownie uden mel
  • Bland æg og sukker sam­men. En brown­ie må endelig ikke piskes for længe, så det er bare til æg og sukker er godt blandet.
  • Rør smør- og choko­lade­b­landin­gen i dejen.
  • Bland kakao og salt i en lille skål, og sigt det i dejen.
  • Bland for­sigtigt dejen med en dejskraber, og hæld den i formen.
  • Bag brown­ien i 35–40 minutter.
  • Tjek med en træpind, om den er færdig. Der må godt hænge lidt kage ved, men dejen må ikke være flydende.
  • Sæt kagen i kølesk­a­bet, så den kan sætte sig, inden den skæres ud i 16 stykker.

* Tjek at kakaop­ul­ver og choko­lade er uden gluten for en gluten­fri brownie. 

Se nyeste opskrifter på kager uden mel

Tak for­di du kig­ger for­bi her på Avo­ca­doen 🥑. Husk at du også kan besøge Avo­ca­doen på Face­book, Insta­gram, Pin­ter­est og YouTube ❤️. Du kan også tilmelde dig Avo­ca­doens nyheds­brev.

Glutenfri brownie med is og frugt

Lad dig inspirere

2 Comments

    1. Hej Lil­lian
      Godt du spørg­er 🙂 – det er en fejl, at der står bagepul­ver. Oprindeligt havde jeg put­tet lidt bagepul­ver i dejen, men jeg fandt ud af, at den fak­tisk bliv­er bedre uden. Så det er slet­tet nu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften