Opskrift på et lille glas abrikossyltetøj med vanilje og citron. Det tager 10 minutter at lave i mikroovnen, og syltetøjet får den smukkeste orange farve.
Forb. tid3 minuttermin
Tilb. tid7 minuttermin
Samlet tid10 minuttermin
Ret: Syltetøj
Servings: 1glas
Author: Avocadoen.dk
Equipment
Mikroovn
Glas som tåler kogning (gerne med tilhørende låg)
Ingredienser
100gabrikoser
50gsukker
½citron saft og skal
½Vaniljestang brugt
Sådan gør du
Udsten abrikoserne og skær dem i meget små stykker.
Put sukker i glasset, som du vil koge syltetøjet i og tilsæt dernæst vaniljestangen, citronsaft- og skal og abrikosstykkerne. Undlad at røre. På den måde undgår du, at sukkerkrystallerne klistrer fast til kanten
Sæt glasset i mikroovnen og kog ved fuld effekt (min mikroovn er på 900 W) i 2 minutter, til syltetøjet er kommet i kog. Rør rundt efter det første minut. Pas på – glasset bliver meget varmt. Jeg lader det stå i mikroovnen, når jeg rører rundt.
Nu koges syltetøjet færdigt ved lav effekt, ca 180-350 W, til det har en passende konsistens. Det tager ca. 5 minutter. Hold øje med syltetøjet, mens det koger, og tag det ud og rør rundt ca. hver minut. Juster mikroovnens effekt, hvis det enten går af kog eller koger for vild.