Lækker cremet græskarlasagne med kylling, mascarpone og bagte græskarskiver som erstatning for lasagneplader. Lasagnen er low carb, glutenfri og uden stivelse.
Forb. tid30 minuttermin
Tilb. tid10 minuttermin
Bagetid45 minuttermin
Samlet tid1 timet25 minuttermin
Ret: Hovedret
Servings: 4
Author: Avocadoen.dk
Ingredienser
Olietil stegning
1-2butternut squash eller hokkaidogræskar(alt efter størrelse)
500ghakket kyllingekød
1-2løg groft hakket
2fedhvidløgknust eller presset
1squashrevet
2gulerødderrevet
½spskoreganotørret
1tskkoriandertørret
¼ - ½tsk.chiliflagertørrede
250gmascarpone(1 bøtte)
1limesaften fra den
salt
peber
150glagret havarti (eller anden ost)revet
Servering
Syltede jalapenos
Sådan gør du
Tænd ovnen på 220 grader varmluft.
Skræl butternut squash - bruger du hokkaidogræskar, er det ikke nødvendigt at skrælle.
Skær så tynde skiver, du kan, af græskaret. Bruger du butternut squash, skærer du oppefra, indtil du når til kernerne. Halver resten af græskaret, skrab kernerne ud og skær resten af græskaret i skiver. Bruger du hokkaidogræskar, er det nemmeste at halvere hokkaidoen, tage kernerne ud, og derefter skære hver halvdel i skiver.
Læg ca. 3/4 af græskarskiverne på to bageplader - udvælg de største og mest regulære skiver. Hvis du har en oliespray kan du nu spraye skiverne med et tyndt lag olie. Ellers kan du bruge en bagepensel til at pensle et meget tyndt lag olie på græskarskiverne. Giv dem også lidt salt.
Bag græskarskiverne i ovnen i 10-15 minutter til de er møre. Tag dem ud og skru ovnen ned til 190 grader almindelig ovn.
Resten af græskaret skæres i små stykker. Hvis du alligevel bruger en foodprocessor til at rive gulerødder og squash, kan du også bruge den til at hakke eller rive græskaret groft.
Steg løgene i lidt olie i en gryde. skru ned for gryden og tilsæt hvidløg. Lad løgene simre ved svag varme, mens du svitser græskarternene i lidt olie på en pande ved siden af ved god varme. Tilsæt den revet squash og gulerod og lad stege et par minutter. Hæld det hele i gryden og rør rundt.
Giv panden lidt olie igen og brun kyllingekødet. Tilsæt oregano, koriander, chiliflager, salt og peber, og lad krydderierne brune lidt med.
Hæld kyllingen over i gryden og tilsæt mascarpone.
Lad gryden simre ca. 10 minutter og smag til med limesaft, salt og peber.
Saml lasagnen. Start med græskarskiver, så et lag af kyllingeblandingen og så revet ost. Gentag med græskar - kylling - ost - til det hele er brugt.