Skær løg og bladselleri i tern og riv gulerødder groft.
Steg løg, bladselleri og gullerødder i en gryde i lidt olivenolie ved ikke for høj varme. De skal blive klare uden at brune. Tilsæt så en dåse flåede tomater, krydederierne og lidt salt, og lad det simre i gryden.
Imens rives champignoner groft og steges i lidt olie på en meget varm pande, så væsken fordamper. Tilsæt lidt salt undervejs, så de sidste væske trækkes ud. Sæt champignonerne til side.
Stegn nu kyllingekødet på panden, også i olivenolie, og kværn peber over kødet. Når det er brunet tilsættes vin, og der steges videre, til vinen er fordampet.
Imens blendes tomatsovsen (eller lad den være, hvis du godt kan lide, at der er grøntsagsstykker i). Tilsæt de stegte revne champignoner og kødet.
Lad kødsovsen simre minimum et kvarter, men gerne længere, hvis du har tid. Det bliver den kun bedre af.
Squash og aubergineplader
Tænd ovnen på 230 g varmluftsovn.
Skær squash og aubergine i skiver på langs. De skal være ca 1/2 cm tykke
Læg dem på to bageplader, pensl (eller spray) med olienolie på begge sider og kværn en smule salt ud over.
Sæt pladerne i ovnen på 230 g varmluft. Squash og auberginer skal have til de er møre, det tager ca. et kvarter. Hold øje med dem - det er ikke sikkert, de er færdige på samme tid. Skru ovnen ned til 180 grader.
Samling
Pensl et ovnfast fad med lidt olivenolie. Læg et lag squash- eller aubergineskiver, fordel kødsovs over og drys med lidt ost.
Fortsæt lagvis, til du har det hele i fadet. Afslut med et lag ost.