Nem citronkage med makronbund og citroncreme - glutenfri
Nem og fin glutenfri citronkage af makronbunde med birkes. Pynt med stedmoderblomster eller brug små påskeæg for en påskekage. Kagen kan også laves med limequat.
Tilb. tid1 timet
Køletid1 timet
Samlet tid2 timert
Ret: Kage
Diæt: Glutenfri
Servings: 8personer
Author: Avocadoen.dk
Equipment
Minihakker
Ingredienser
Citroncreme:
3æg
½dl citronsaft eller saft fra limequat + skallenca. 2 økologiske citroner eller 6 økologiske limequat.
1dlpiskefløde
½vaniljestang
100gsukker
1spsk.majsstivelse*
1,5dlpiskeflødeSkal bruges ved samlingen af kagen.
Bunde:
2 æg
150 g sukker
150 g mandler hakket til mandelmel
50 g birkeskan erstattes af tilsvarende mængde mandler, som hakkes med de øvrige mandler.
Pynt
Påskeæg
Stedmoderblomster
Eller skiver af limequatevt kandiserede (se link under opskriften)
Sådan gør du
Citroncreme
Riv skallen fint af citrusfrugterne og sæt til side.
Pres saften af citrusfrugterne. Der skal være ca 1/2 dl.
Skrab kornene ud af vaniljetangen.
Rør majsstivelse ud i fløden og hæld det samme med æg, sukker, vaniljekorn og vaniljestang i en mellemstor gryde.
Pisk det sammen, tænd så for gryden.
Varm cremen op, mens du rører, til cremen tykner. Brug en dejskraber, så du ikke pisker for meget luft i cremen.
Sigt cremen over i en skål og tilsæt citronskal og -saft.
Tryk lidt film ned over cremen eller drys lidt sukker over og sæt i køleskabet.
Bunde
Tænd ovnen på 165 grader varmluft.
Hak mandlerne til groft mandelmel i en minihakker.
Pisk æg og sukker let og luftigt.
Vend mandler og birkes i dejen.
Brug en tallerken, skål eller lignende til at tegne 2 cirkler på 22-23 cm på to stykker bagepapir.
Fordel dejen i de to cirkler.
Bag ved 165 grader i varmluft 14-15 minutter. Makronbundene skal være jævnt lysebrune.
Lad bundende køle af, før du vender dem med bunden op og forsigtigt trækker bagepapiret af.
Samling
Pisk 1 1/2 dl piskefløde.
Vend lidt flødeskum i cremen og bland dernæst cremen i resten af flødeskummet.
Sæt en kagebund på et fad og fordel halvdelen af cremen over.
Læg den anden bund på, og fordel resten af cremen på den.
Pynt med påskeæg og stedmoderblomster eller tørrede kandiserede skiver af limequat.
Noter
Vil du ikke bruge påskeæg til pynt, kan du også pynte med disse fine tørrede citrus-skiver af limequat eller citron i stedet for appelsin. * Majsstivelse består stort set udelukkende af stivelse. Der er dog meget lidt stivelse i en portion, da der kun bruges 1 spsk. i alt til 8 personer.