Yoghurtbowle med citrusfrugter

Marts’ yoghurtbowle med jordbær og to slags citrusfrugter, nemlig limequat og mandared. Limequat er en krydsning mellem lime og kumquat og man kan spise skrællen på dem. Mandared er en krydsning mellem mandarin og blodappelsin. Det er første gang, jeg er stødt på mandareds, men de kan anbefales. De er faste i kødet og søde, men mere syrlige end mandariner. De to forskellige slags citrusfrugter giver en god balance mellem sødme og syrlighed i yoghurtbowlen.
Og så er jordbærsæsonen startet i det sydligere Europa, så jeg gik i fælden og købte en bakke spanske jordbær. Jeg ved godt, at man kun skal spise jordbær, når de er danske… Men når man er i marts, så føles tiden så uendelig lang til de første danske jordbær kommer, at man kan komme til at tyvstarte med de udenlandske 🙄.
Yoghurtbowle med citrusfrugter
Ingredienser
- 3 spsk. græsk yoghurt
- 6 spsk. A38
- 1 tsk. chiafrø
- 2 spsk. blandede nødder
- ½ banan
- 1 mandared eller almindelig mandarin
- 1 limequat
- 3–4 jordbær
Sådan gør du
- Rør græsk yoghurt, A38, banan i tern og chiafrø sammen.
- Pynt med frugt og nødder.
Tak fordi du kigger forbi her på Avocadoen 🥑. Jeg ville blive så glad, hvis du også kiggede forbi Avocadoen på Facebook, Instagram, Pinterest eller YouTube ❤️. Du kan også tilmelde dig Avocadoens nyhedsbrev.